Haarslev Industries A/S

Haarslev Industries A/S

Hammer-god produktionsplanlægger til optimering og videreudvikling af vores produktion

Vil du være med til at planlægge produktionen af vores miljøteknologiske maskiner, der sikrer genanvendelse af ellers spildte materialer og ressourcer? Vil du optimere og videreudvikle vores ERP system og interne processer? Vil du sikre LEAN i en produktion midt i en omvæltning? Så får du muligheden her som produktionsplanlægger hos Haarslev Industries A/S.

Haarslev Industries A/S er en virksomhed, der producerer maskineri til genanvendelsesindustrien – primært kødindustrien. Kort sagt, når kunderne hos den lokale købmand har fået deres mørbrad, entrecote og hakkekød, sikrer vores maskiner, at det resterende bliver 100% anvendt til mineraler, vitaminer og olier i eksempelvis dyrefoder i stedet for blot at blive udledt som CO2 i atmosfæren.

Vi har en lang historie, og vi holder stolt fast i at levere kvalitetsmaskiner, og det bliver vi ved med. For få år siden blev vi opkøbt af en kapitalfond, og siden da er vi gået fra at være en lokal familieejet virksomhed til en global markedsleder med produktion og salgskontorer verden over. Det er lidt af et skifte, og det kan selvfølgelig mærkes, når man sådan hiver teltpælene op og sætter dem på ny i en globaliseret verden.

Du skal derfor være klar på at holde hovedet koldt i kontrolleret kaos. Men at ”plejer” ikke findes, er også alles mulighed for at sige højt, hvor og hvordan vi kan forbedre os selv og hinanden. Dette er essensen af Haarslev i dag: Vi er stolte af vores produkt og hinanden, vores motto Working Together beretter om en arbejdsplads, hvor der er plads til dig, og hvor god du vil være.

Den daglige trummerum

I samarbejde med resten af planlægningsholdet planlægger du indenfor dit eget produktionsområde, hvor du vil være med til at sikre en effektiv og driftssikker produktion, der overholder lovede leveringsterminer og sikre kvalitet af vores varemærke.

Når dagligdagen sætter ind, skal du forvente:

  • At sparre og forventningsafstemme løbende med dine interne kunder i biksen
  • At du bliver holdt kærligt i ørerne med at fastlægge produktionsordre til rettidig produktionsopstart på baggrund af kapaciteten
  • At du selv skal holde andre kærligt i ørerne og koordinere samt følge op på fremdrift af produktionsafvikling
  • En smule rutine-trummerum i vedligeholdelse og optimering af systemet og tilhørende processer
  • At tale højt og bredt, så selv smeden i den anden hal kan høre dig. Med andre ord, skal du sikre kommunikation og information til hele organisationen

Skarp holdspiller med solid Microsoft Dynamics 365 erfaring

Ud over at være hammer-god, skal du også have papirerne på det. Papirerne skal helst have overskriften ”Produktionsingeniør” eller lignende, og så skal du have et par år på bagen, hvor du har brugt papirerne i praksis. Hvis bagdelen desuden har været praktisk orienteret i jern- og metalindustrien, og måske endda i en projektorienteret virksomhed, så er den i vinkel!

Du skal kunne forstå- og udnytte din kunnen inden for produktionsplanlægning, herunder især kapacitets-, ressource- og ruteplanlægning i Microsoft Dynamics 365. Du skal være god til at forstå- og bruge D365 og Excels muligheder, da det er de systemer, du kommer til at begrave hovedet i. Derudover skal du kunne fortælle om din planlægning på Fynsk og til tider engelsk.

Som menneske skal du bedst kunne lide, når tingene ligger på rad og række, samtidig med at kaos ikke skal kunne ryste verden under dig. Vi har travlt, og vi har brug for dig til at få styr på det. Du skal helst selv kunne bruge hovedet og gerne give overblikket videre til andre, og kunne forklare snørklede ting på en nem måde. Du skal kunne holde andre og dig selv i ørerne og finde dig i alt fra humor til, at man gerne må sætte foden i jorden – vi er trods alt en smedebiks – så længe man gør det på en ordentlig måde, og man kan spise et rundstykke sammen på Haarslevs regning den efterfølgende fredag.

Kom og gør dig selv hammer-HAMMER-god

Søger du jobbet hos os, får du foden indenfor hos en smedebiks med global vokseværk. Din hverdag blandt kollegaer på hovedkontoret i Hårslev er med et smil på læben, hvor vi sammen nogen gange skal gå et spadestik dybere for at finde løsninger. Du bliver en del af holdet, hvor vi sammen lægger en ambitiøs strategi for fremtiden. Du får en afgørende rolle med stort ansvar og faglige udfordringer lige fra begyndelsen. Vi tror på, at det ikke er hvor god du er, men hvor god du vil være, og du får derfor muligheden for, at selv styre hvor meget du får kastet i nakken. Dog garanterer vi, at du vil bygge videre på din Microsoft Dynamics 365 erfaring og få indflydelse på videreudvikling af Microsoft Dynamics 365s planlægningsfunktion.

Kontakt HR Business Partner Paulina Jakubowska for yderligere oplysninger på +45 26 20 97 75, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Apply’.

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Søg job

Haarslev Industries, www.haarslev.com, is a dedicated process technology company, providing powerful solutions for the benefit of the global environment. We supply complete systems and equipment for the processing of animal by-products, domestic waste, sewage sludge, bio fuels and by-products from food and beverage production. Haarslev Group has project and manufacturing sites in Denmark, Spain, Brazil, Germany, Turkey and China, as well as sales- and service locations in Norway, Peru, USA, Malaysia, New Zealand, India, France and Russia. The Group is one of the leading process technology companies, and has approx. 1.200 employees worldwide.